Généalogie de la famille Portalis

BIOGRAFI: Statholder i Norge, en mann som med god grunn fremdeles erindres av nordmenn for s i n betydelige virksomhet for landets oppkomst på alle måter gjennom en periode av over 25 å r . ( NSHT XXV - 4 s 317) <br /> Ulrik Frederik Gyldenløve var en søn af Frederik III og Margrethe Pape . Både fra vort land s historie og litteratur er hans navn bevaret: enhver kender "Marie Grubbe" og "En Landsbyde gns Dagbog". Gyldenløve var uddannet som militær og del tog i svenskekrigene. Fra 1664 til169 9 var han statholder i Norge. Efter Frederik III' s død 1670 kom den politiske magt i Danmar k i nogle år i hænderne på triumviratet Gyldenløve, Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher; 1 670 - 80 var Gyldenløve præsident for kommercekollegiet og ledede derved hele den dansk-norsk e stats handelsforhold. Megen tid til at tage sig af Skjoldenæsholm har han næppe haft , og h an har sikkert heller ikke opholdt sig der ret meget. I sit tredie ægteskab med Antonia Augus ta, der var en datter af rigsgreve Anton af Aldenburg, havde han bl. a . en datter Charlott e Amalie Danneskiold-Laurvig , der 169 6 blev gift med greven af Samsøe, Christian Gyldenløve , der var en søn af Christian V og Sophie Amalie Moth . <br /> Gyldenløves og Reventlows Fester har Baron Lahontan, der i 1600tallet gjæstede Danmark, skild ret i sine Memoires de l'Amerique septentrionale, Amsterdam III, 1728, 188 ff.: <br /> Gyldenløve, skriver han, er en af de prægtigste Stormænd i Europa; han sætter sin Fornøjels e i hver Dag at give et stort Taffel med 18 Kuverter, hvortil fornemme Damer saavelsom Herre r indfinde sig og efter Maaltidet spille og spadsere. Man træffer det samme og ligesaa kostbare Selskabsliv hos Grev Reventiow, der her anses for a t være en af Kongens ivrigste og dygtigste Ministre. Maaltidene varer mig, der er vant til a t spise paa Feltfod d. v. s. i 5 á 6 Minutter, for længe, thi de strække sig almindeligvis ov er tre Timer. De ypperlige Retter, som man her serverer med Ødselhed, tilfredsstille Smagen , Synet og Lugten. Disse Tafler afvige ikke i anden Henseende fra de bedste ved vort Hof, en d ved at man her serverer store Stykker saltet Oxekjød. <br /> Jeg tror, at Danskerne ikke vilde spise det med saa megen Nydelse, hvis de ikke skyllede Gane n med Fader Noahs rare Drik. Blandt de forskjellige Sorter Vin, man drikker her, ere Cahors o g Pontae de eneste, en Franskmand kan vænne sig til. <br /> Det synes, som om det er Skik i Norden at drikke én eller to Pokaler Øl, for man gaar over ti l Vinen, som man sætter altfor højt til, at man skulde blande den med Vand. Fordums skal diss e Tafler have varet 4-5 Timer, i hvilke man drak tappert til Trods for Faren for Gigt, men de nne Skik er nu afskaffet; desuden ere Glassene saa smaa, at man staar op fra Bordet i al Sind sro. <br /> Kun ved visse overordentlige Fester ere Gjæsterne uundgaaeligt nødte til at tømme nogle frygt elig store, til Randen fyldte Pokaler ved de saakaldte ”Welcoms". <br /> Mindet om disse Bægre bringer mig til at skjælve, efter hvad der ulykkeligvis hændte mig ho s Gyldenløve. Vicekongen trakterede 18-20 Personer af begge Kjøn i Anledning af et Barns Føds el. Tilfældet vilde, at jeg var blandt Gjæsterne, der alle maatte tømme to Dusin fyldte Bægr e paa de tilstedeværendes og fraværendes Vegne. Jeg tilstaar, at jeg var meget forbavset ove r min Fatning, thi jeg havde før troet at kunne tømme St. Lorentsfloden end disse Kilder af V in, men der var ingen Udsigt til at sno sig fra det eller vægre sig derimod, jeg maatte giør e som de andre. Tilsidst bragte man ved Taflets Slutning en stor Velkomst af Guld, der rummed e to Flasker, som enhver Kavalér maatte tomme til Bunden paa den kongelige Families Sundhed . Gud ved, om den ulykkelige Skipper, der staar Ansigt til Ansigt med Skibbrudet, har skjælve t mere end jeg ved Synet af denne mægtige Pokal. Jeg bekjender, at jeg tømte den, men jeg vi l ikke slutte Beretningen, thi jeg agter ikke at berømme mig af den Heltegjerning, jeg derpa a udførte efter tre eller fire andres Exempel, der lettede deres Samvittighed ved Foden af Bo rdet. Efter denne Skandale var jeg saa elendig, at jeg ikke vovede at vise mig, ja vilde stra x have forladt Landet, hvis mine Drikkebrødre ikke havde fraraadet mig det.